- gode råd til at tale om ortoreksi
Det kan være svært at sætte ord på sin bekymring, når en af de nærmeste mister fodfæstet og snubler i retning af en spiseforstyrrelse. Men det er aldrig for tidligt at gribe ind, mener ekspert Rachel Santini, der også giver helt konkrete råd til, hvad du kan sige, hvis du vil hjælpe
Af Julie MabeckSVÆR SNAK: Måske har du en mistanke om, at ortoreksi er ved at få magten over en af dine nærmeste, men er usikker på, hvordan spørger du til det, uden at skræmme ham eller hende væk. Rachel Santini har mange års erfaring med behandling af spiseforstyrrelser som ortoreksi ved privathospitalet Kildehøj og kender problemstillingen. Hun opfordrer til at tale om det:
”Det er faktisk ikke så meget anderledes, end hvis du taler med andre, du kender, der har det skidt. Det gælder om at tale med dem og lytte – og det er aldrig for tidligt at tage en snak,” mener hun.
Rachel Santini understreger, at det er vigtigt, at du har lagt mærke til, om der er en ændring i din nærmestes levemåde, inden du kaster dig ud i at spørge til det. Er han eller hun gået fra at være interesseret i sundhed, kost og motion, til at være mere sundhedsfikseret, kan det være et faresignal.
Men hvad siger man, så?
Det kan også være en god idé at fortælle, at du har lagt mærke til, at han eller hun har ændret adfærd, madvaner og ikke spiser eller træner, som de plejer. Det kan være en god idé at sætte ord på din konkrete bekymring, ved at fortælle præcis hvad du har oplevet og spørge ind til det.
”Læg for eksempel ud med at sige: ’Jeg er bekymret for dig. Det virker som om, du har det svært, og det er også svært for mig at se, at du ikke trives.’ Man kan også sige: ’Det virker som om, du fokuserer meget på mad og motion, og jeg synes ikke, du er glad og spiser, som du plejer,” siger Rachel Santini.
Det er dog også vigtigt at pointere over for personen, at det jo kan være, at du tager fejl. Læg derfor vægt på, at du er bekymret, vis medfølelse og stil gerne spørgsmål, der begynder med hvordan, hvad eller hvorfor. Det lægger i højere grad op til, at din nærmeste kan svare uden at føle, at han eller hun skal forsvare sig.