Ortoreksi er et fænomen, som også kaldes ’den fjerde spiseforstyrrelse’ efter anoreksi, bulimi og overspisning. Det drejer sig om mennesker, der bliver så optagede af at leve sundt, at de kan ende med at blive socialt isolerede eller stærkt undervægtige på grund af deres ekstreme kost- og motionsvaner
Af Julie MabeckSPISEFORSTYRRET: Hver morgen løb Sabina Højgaard en tur, inden hun cyklede otte kilometer på arbejde. Og om eftermiddagen kunne hun næsten altid få passet en aftale i det lokale motionscenter ind. Sabinas kost bestod stort set kun af frugt, grøntsager, yoghurt og fedfattigt kød.
”Det begyndte for fem år siden, men dengang var der ikke noget, der hed ortoreksi. Der var ingen, der kendte det. Jeg kom i behandling, men det var først langt senere, jeg fandt ud af, hvad det egentlig var, jeg havde fejlet,” fortæller Sabina Højgaard.
Sabina led af ortoreksi, også kaldet Orthorexia Nervosa. Det er en form for spiseforstyrrelse, først beskrevet af den amerikanske læge Steven Bratman i 1994, hvor man bliver ekstremt optaget af at leve sundt, både kost- og motionsmæssigt. Ortoreksi har flere lighedspunkter med anoreksi, men adskiller sig væsentligt ved at ortorektikere gerne spiser mad, bare det er sundt, og de er ikke specielt fokuserede på at gå ned i vægt.
Hele tiden sundere
Hos Landsforeningen for Kliniske Diætister i Danmark kender formand Ginny Rhodes udmærket til fænomenet ortoreksi. Det er hendes opfattelse, at ortorektikerne ofte har fået et forskruet forhold til de otte kostråd, som for eksempel Sundhedsstyrelsen anbefaler om at spise groft brød, fisk og skrue ned for fedtindholdet i mælkeprodukter.
”For ortorektikerne kan de otte kostråd være drejet i en fuldstændig forskruet retning. De forstår det som, at alt, der ligner hvidt brød er farligt, at de kun skal spise fisk og kylling, og at de er nødt til at holde sig fra alt ost på grund af fedtindholdet. Og når man bliver så fanatisk, så er det svært at spise ude eller hos en veninde, fordi man ikke ved, om maden nu er stegt i OMA-margarine eller olivenolie,” forklarer Ginny Rhodes.
Psykolog Athina Delskov, der har syv års erfaring med behandling af spiseforstyrrelser i Center for Spiseforstyrrelser mener, at der generelt i samfundet er en øget fokus på sundhed, og at ortoreksi er noget, vi kommer til at se mere til i fremtiden, hvis sundhedsbølgen fortsætter.
”Der er flere og flere, der er sygeligt optagede af sundhed. Vi lever jo i en kompliceret og stresset verden, og spiseforstyrrelser er en løsning for nogen, når man ikke kan stå for det pres. Og det at gå op i sundhed virker jo mere uskyldigt, end for eksempel ikke at spise eller at kaste op, men det kan blive overdrevet,” fortæller Athina Delskov.
Kendt fænomen
Ginny Rhodes fra Landsforeningen for Kliniske Diætister har intet bud på, hvor stort antallet af ortorektikere i Danmark er, og der findes heller ingen officielle tal fra Sundhedsstyrelsen, da diagnosen ikke er anerkendt i Danmark.
”Der er ingen tvivl om, at de er derude. Problemet med ortorektikerne er, at hvis man gennemgår deres kost, så er der jo ikke noget galt, og derfor kan de være svære at spotte. Men ortoreksi er et psykologisk problem, det er en spiseforstyrrelse,” siger Ginny Rhodes.
Rachel Santini har mange års erfaring med behandling af spiseforstyrrelser som ortoreksi ved privathospitalet Kildehøj, hvor de anerkender fænomenet som en spiseforstyrrelse. Hun gætter – meget løseligt – på, at antallet af ortorektikere i Danmark er cirka 25.000 beregnet udfra antallet af bulimikere.